Afsluttede skoleprojekter

Ny skoleblok (2007)
Ny toiletbygning ovenpå ny septiktank (2009)

2007-09 Girar Public School and Kindergarten

(Girar = Akacie)
 
I efteråret 2007 kunne vi indvie endnu en væsentlig skoleudvidelse, denne gang på Girar skolen, der er en kombineret skole og børnehave med ca. 450 elever. Skolen har klassetrin op til 4 kl.
 
Ud over at undervise børn i dagtimerne fik skolen med den nye skolebygning også have den mulighed at kunne undervise voksne elever om aftenen.

I 2009 har vi gennemført yderligere et projekt på denne skole, nemlig udskiftning af de direkte sundhedsfarlige sanitære installationer. Der blev bygget ny toiletbygning, incl. en egentlig septiktank, og etableret nye vaskefaciliteter.

Se billeder her

Første skolebyggeri på Ewiket Lehibret Public School

1995 – 2007 Ewiket Lehibret Public School

(Ewiket Lehibret = Viden til alle)

Projektgruppens første opgave var at skaffe penge til grundskolen Ewiket Lehibret. Det resulterede i opførelsen af en fuldt udstyret skolebygning til 500 børn, så der i dag går 2000 børn. Bygningen stod færdig i 1998, og den 10. juni 2000 indviede vi den næste skolebygning, inkl. toiletbygninger og drikkevand. Desuden har projektgruppen skaffet mange undervisningsmidler.

Projekterne på skolen beløber sig til ca. 1,3 mio. kr. Tallene viser tydeligt virkningen heraf: på en normal etiopisk skole i hovedstaden Addis Ababa går ca. 65 % af børnene videre til en anden uddannelse efter 8. klasse, men på Ewiket Lehibret er det ikke færre end 98 % af børnene, der fortsætter!

Se billeder her

Hawaryran Petros Primary public School indvielse 2005

2005 - 2006 Hawaryan Petros Public School

(Hawaryan Petros = Disciplen Peter)

I oktober 2005 kunne vi indvie en fuldt udstyret undervisningsbygning.

Af skolens ca. 1200 elever er 80 % piger. Mange af børnene er forældreløse eller børn af kronisk syge forældre. Projekterne på skolen beløber sig til kr. 500.000,-.

Se billeder her

Ny skoleblok Mezegebe Birhan Primay Public School

2003 - 2004 Mezgebe Birhan Public School

(Mezgebe Birhan = Åben bog)

I 2003 begyndte vi et nyt projekt på en anden skole i hovedstadsområdet. Projektet berørte 300 børn, mange af dem børn af tidligere soldater. Skolebygningen med inventar blev indviet den 8. november 2003.

Projekterne på skolen beløber sig til kr. 550.000.

Se billeder her

Kechene, Total Renoveret hovedbygning til 120 børn

2005 – 2008 Kechene Youth Care and Rehabilitation Centre

Dette er et af de største børnehjem i Addis Ababa. Det blev opført i 1955 som rehabiliteringscenter for forældreløse, og har løbende huset ca. 200 børn.

Over årene 1955-2005 blev bygningerne totalt nedslidt og helt uegnede som opholdssted for børn.

I april 2005 indledte ELSA – i samarbejde med kunstneren Olafur Eliasson – en total renovering af institutionens bygninger: hovedhuset, køkkenet, biblioteket, portnerhuset m.m. Ydermere blev der bygget en 850 meter lang og 2½ meter høj granitmur hele vejen rundt om hjemmet, alene med det formål at beskytte børnene mod ubudne indtrængende. Sidste etape var opførelse af en kombineret børnehave og skole, som fremover vil blive brugt såvel af hjemmets børn samt af børn fra området.

Denne store renovering og udbygning blev afsluttet med en flot indvielse lørdag den 7. juni 2008 med et stort byggeri kombineret børnehave og skole som fremover vil blive brugt af hjemmets børn samt børn fra området. De resterende renoveringer kunne hermed også afleveres, hovedkøkkenet, biblioteket, portner hus m.m. Et stort arbejde var tilendebragt efter 3½ år, til stor glæde for alle børnene på hjemmet. Vemodigt at skulle afslutte det smukke samarbejde med alle disse dejlige børn.

Se billeder her
 

Design by PRAVDA Kontakt
info(at)videnforalle.dk
Tlf.: +45 23 64 86 88

© 2010 - Viden for alle