Det etiopiske udtryk ”Ewiket Lehibret” betyder ”viden for alle”, og organisationen ”Ewiket Lehibret Support Association” (forkortet ELSA) er en anerkendt NGO, dannet og drevet af privatpersoner, med det formål at støtte og udføre skolebyggeri i fattige områder af Etiopien. Målet er at give så mange etiopiske børn som muligt en solid skoleuddannelse for derved at fremme økonomisk og demokratisk fremgang for landet.
Desuden støttes i et vist omfang uddannelse af voksne, hovedsageligt enlige mødre.
vort arbejde ved at
DET AKTUELLE SKOLEPROJEKT
I Bahir Dar, hvor vi opførte det store uddannelsescenter "Abay Mado" - helt fra bar mark - over årene 2009-18, er vi nu midt i vigtige projekter på en eksisterende skole, "Blessed Gebre Michael Catholic School" - eller "nonnernes skole", som vi kalder den i korthed, for den drives af en håndfuld ualmindeligt søde, uhøjtidelige, kompetente og humørfyldte nonner, der er elsket af børnene.
Skolen ledes efter præcis de principper, som vi altid kræver for at indgå i et samarbejde: Alle børn skal være velkomne, uanset religiøs overbevisning, og der skal være særligt fokus på børn fra fattige hjem.
Skolen har over 1.100 elever, hvoraf de godt 300 er på børnehaveniveau. En stor del af disse børn er udsatte og forældreløse eller kommer fra ekstremt dårlige kår, og disse børn bliver også vasket og bespist på skolen.
I november 2017 havde Abay Mado uddannelsescentret besøg af den daværende danske ambassadør i Etiopien, Mette Thygesen. Ambassadøren besøgte en række af klasserne og roste projektet i høje toner.
Læs mere i årsberetning 2017 her
EN DRÅBE I HAVET
Vi ved godt, at hjælpen er at sammenligne med en dråbe i havet, men vi kan forsikre dig for, at dér, hvor dråben rammer, er den til stor glæde og gavn. Vi håber, at du har lyst til at støtte vores arbejde og vil være med til at give børn i Etiopien en bedre chance.
Læs om hvordan du kan hjælpe her
AVISARTIKEL
Mandag 14. januar 2019 havde Morgenavisen Jyllands-Posten en stor artikel om ELSAs formand Gert Jensen og hans arbejde med at bygge skoler i Etiopien.
Læs Jyllandspostens artikel her
Se generel video om ELSAs projekter
Se video om det store barmarksprojekt Abay Mado i Bahir Dar
2021
Året 2021 har været præget af et fortsat godt samarbejde med ledelse og medarbejdere på ”Blessed Gebre Michael Catholic School” (eller ”søstrenes skole”, som vi kalder den i korthed).
Helt siden foråret 2020 har skolen desværre været nedlukket i flere perioder på grund af COVID-19 pandemien, så flere af børnene har måttet gå et skoleår om.
Arbejdet med sportspladsen har været afbrudt, men kom i gang igen. Der er kørt tonsvis af jord ind, og entreprenørmaskiner har niveauhævet og planeret arealet.
Området rundt om sportspladsen vil blive plantet til med traditionelle frugttræer.
Desværre har vi i 2020 og 2021 oplevet – for første gang i vort 27-årige virke i Etiopien – at vi ikke har kunnet rejse ned og besøge projekterne, pga. af COVID-19 pandemien. Heldigvis har vi fuld tillid til, at vores etiopiske partner gennem 20 år vil kunne styre projekterne uden vor fysiske tilstedeværelse.
Læs årsberetningerne for 2021, 2020, 2019, 2018, 2017 og 2016